Om Garden

Kong Frederik II af Danmark oprettede til sin egen beskyttelse i år 1571 en garde, der fik navnet Drabantgarden, den skulle være kongens vagt i krig og fred.

Den bestod af 50 mand og 1 fører - alle officerer fra hæren. Disse havde flere privilegier, bl.a. havde de intet forbrudt, hvis de i ærlig kamp, efter forlig havde været forsøgt, slog en mand ihjel.

I 1666 indlemmedes Drabantgarden i hæren og i 1685 udvidedes den til 6 kompagnier. Størstedelen af garden faldt i slaget ved byen Gadebusch i Tyskland, dengang det hed Svensk Pommern, og det var i et slag med den svenske Kong Karl XII´s tropper, mod hvem den danske Kong Frederik IV førte krig.

Kong Christian VI benyttede Drabantgarden som slotsvagt, men derudover havde garden også vagttjeneste ved højesteret, og det var den vindende part i sagerne, der skulle betale garden for den vagt.

Drabanternes våben var fra starten Hellebard, med spyd, økse og hage kaldet partisan. I 1703 ændredes gardens bevæbning til flintegeværer.

Gardens musikinstrumenter bestod af pauker og signaltrommer, og deres opgave var at ledsage kongen på hans rejser, deltage i hoffester med underholdning for kongen og hans gæster, hvor de også spillede andre instrumenter.

I spidsen for Kong Christian IV´s kroningsoptog gik Drabantgarden med fanfarehorn, pauker, trommer og fløjter. I august 1763 opløstes Drabantgarden og medlemmerne forsatte som officerer i andre hærenheder, men helt op til 1848 blev der stadig brugt drabantvagter ved særlige højtidlige lejligheder i kongehuset.

Garden i dag

Drabantgarden Hillerød - Hillerød´s Bygarde, som den fremtræder i dag blev oprettet, nøjagtig på datoen for Frederik II´s start af den gamle Drabantgarde, nemlig den 6. februar 1971.

Tambourkorpset med partisanbærere var de første på gaden, men allerede få år efter blev garden udvidet med et blæserorkester.

Garden har i de forløbne år deltaget i mange arrangementer, både i Danmark og i udlandet.

Internationalt Tattoo, åbning af udstillinger og kongresser, koncerter i Danmarks Radio, deltagelse i kulturelle arrangementer, bymarcher og koncerter, firmajubilæer og meget meget mere.

Tambourkorpset har medvirket ved modtagelse af gæster ved såvel private som offentlige festligheder, forretningsåbninger og større receptioner.

På rejser i Europa har Garden fået stor erfaring i International optræden og modtaget ros for sine stilfulde marcharrangementer og alsidige koncerter.

Om uniformen

Vores uniform er en tro kopi af den uniform Drabantgarden bar ved dens oprettelse i 1571, om end med et par kompromisser af teknisk karakter. Den består af Sort hat med høj puld, hvid pibekrave, grå jakke med messingknapper og rød- og gulstribede ærmer. Ligeledes stribede bukser/hoser, og ditto sokker og sorte sko, med sølvspænder.

I dag virker uniformen nok lidt sær og måske endda komisk, men det har sin forklaring:

Striberne har deres farvesammensætning, rød og gul, fordi netop disse farver var det oldeburgske hus' (kongehusets) farver. Striberne skal dels ses som et datidigt modefænomen, hvor mange farver var lig med velstand. Det havde også et praktisk aspekt: Blev en del af uniformen beskadiget, kunne man nøjes med at skifte den/de bane(r) af stof ud, som skaden var opstået på.

Korte bukser/hoser var et must, da underlaget man gik på som regel var meget beskidt. Således kunne man holde bukserne fra sølet, og dermed vaske dem mindre (som skulle foregå i hånden, og sikkert uden sæbe).

Sokkerne var lange for at nå op til bukserne/hoserne, og havde den fordel, at de var strikkede i stedet for vævede. Dette nedbragte omkostningerne gevaldigt, og gjorde reparation lettere.

Pibekraven var opstået i forbindelse med at kartoflen kom til landet. Det giver (selvfølgelig) ikke umiddelbart mening, men forklaring følger: Det første man i Europa brugte kartoflen til var pudder. Det vi i dag kender som kartoffelmel, brugte man i 1500-tallet som hårplejeprodukt. Shampoen var ikke opfundet, men fedtet hår var. Derfor puttede man kartoffelmel i håret, for at suge det. Ulempen bestod så i, at det kunne svine ens tøj til.

Resultatet, blev pibekraven, som så kunne opfange såvel mel som skæl, men som med så meget andet, gik der mode i det: For at vise status og velstand, kunne pibekraverne opnå enorme dimensioner, og det praktiske element blev så sekundært.

Grunden til at vi i dag forbinder uniformens udseende med klovne har også en helt logisk forklaring: Da den næste store dille ramte verden (barokken) bekræftede man sine ideer og idealer, ved at nedgøre det forrige. Således blev narre, og andre underholdere iklædt parodier på gammel klædedragt. Dette holdt ved længe, og derfor har vi den dag i dag, et indtryk af datidens mode, som noget narre- og klovneagtigt. Det er samme mekanisme i menneskets sind, der får os til at grine af 1980-ernes neonfarver og plastiksmykker i dag.

Om tambourkorpset

Tamburkorpset er dét, der kommer tættest på den oprindelige instrumentering i Drabantgarden. Med signalhorn og trommer, er besætningen ganske som i 1500-tallet. Dog er instrumenterne nu af en mere tidssvarende kvalitet og udformning. Tamburkorpset spiller fanfarer, marcher, signaler og trommemarcher, og kan både bruges marcherende eller stående stille.

Om orkesteret

Orkestret er et moderne Brassband efter gammelt engelsk/dansk forbillede. Besætningen er trompeter, kornetter, alt- tenor- og baritonhorn, euphonium, tromboner, tuba og slagtøj.

Orkestret spiller alt fra marcher over sange og evergreens til moderne rytmisk musik.

Arrangementerne kan være bymarcher, koncerter, eller måske noget helt andet. F.eks. valgte produktionsselskabet "M&M Productions" at hyre en del af orkestret til at medvirke i spillefilmen "De grønne slagtere."

Om partisangruppen

Partisangruppens navn refererer til våbnet båret af gruppens leder, som også fungerer som tamburmajor, men derudover er der tale om en gruppe, som er udstyret med hellebarder, sværd, fane, regimentsstandart eller kombinationer af disse.

Partisanen er et langt spyd med hager i begge sider, og hellebarderne er lange spyd, med økse i den ene side og hage i den anden.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk