Om uniformen
drabantgarden
drabantgarden
drabantgarden
drabantgarden

Om uniformen

 

Vores uniform er en tro kopi af den uniform Drabantgarden bar ved dens oprettelse i 1571, om end med et par kompromisser af teknisk karakter. Den består af Sort hat med høj puld, hvid pibekrave, grå jakke med messingknapper og rød- og gulstribede ærmer. Ligeledes stribede bukser/hoser, og ditto sokker og sorte sko, med sølvspænder.

drabantgarden

I dag virker uniformen nok lidt sær og måske endda komisk, men det har sin forklaring:

 

Striberne har deres farvesammensætning, rød og gul, fordi netop disse farver var det oldeburgske hus' (kongehusets) farver. Striberne skal dels ses som et datidigt modefænomen, hvor mange farver var lig med velstand. Det havde også et praktisk aspekt: Blev en del af uniformen beskadiget, kunne man nøjes med at skifte den/de bane(r) af stof ud, som skaden var opstået på.

 

Korte bukser/hoser var et must, da underlaget man gik på som regel var meget beskidt. Således kunne man holde bukserne fra sølet, og dermed vaske dem mindre (som skulle foregå i hånden, og sikkert uden sæbe).

 

Sokkerne var lange for at nå op til bukserne/hoserne, og havde den fordel, at de var strikkede i stedet for vævede. Dette nedbragte omkostningerne gevaldigt, og gjorde reparation lettere.

 

Pibekraven var opstået i forbindelse med at kartoflen kom til landet. Det giver (selvfølgelig) ikke umiddelbart mening, men forklaring følger: Det første man i Europa brugte kartoflen til var pudder. Det vi i dag kender som kartoffelmel, brugte man i 1500-tallet som hårplejeprodukt. Shampoen var ikke opfundet, men fedtet hår var. Derfor puttede man kartoffelmel i håret, for at suge det. Ulempen bestod så i, at det kunne svine ens tøj til.

 

Resultatet, blev pibekraven, som så kunne opfange såvel mel som skæl, men som med så meget andet, gik der mode i det: For at vise status og velstand, kunne pibekraverne opnå enorme dimensioner, og det praktiske element blev så sekundært.

 

Grunden til at vi i dag forbinder uniformens udseende med klovne har også en helt logisk forklaring: Da den næste store dille ramte verden (barokken) bekræftede man sine ideer og idealer, ved at nedgøre det forrige. Således blev narre, og andre underholdere iklædt parodier på gammel klædedragt. Dette holdt ved længe, og derfor har vi den dag i dag, et indtryk af datidens mode, som noget narre- og klovneagtigt. Det er samme mekanisme i menneskets sind, der får os til at grine af 1980-ernes neonfarver og plastiksmykker i dag.